Det mørkelagte fyrtårn bevirkede, at en engelsk transportbrig ,Atlas" i februar 1811 strandede på Grenen. For at lasten, som bestod af ammunition og forsyninger til de engelske styrker på Anholt, ikke skulle falde i danskernes hænder, besluttede chefen pi den engelske fregat ,Venus", som havde station ved revet, at brænde ,Atlas og det mindre fartøj, Slop of War (kutterbrig), Pandora, hvis kaptajn John Ferguson fik ordre til at optage de otte mand fra ,,Atlas" og brænde skibet. ,Pandora sendte en båd ind til revet for at nærme sig strandingen, men Westenholtz musketter blev generede, og for at dække båden var ,Paridora" gået længere ind på revet, og efter at have fået sin båd om bord stødte den på grund, idet den ville vende og mistede roret. For at lette skibet, kappedes masterne, og en del kanoner kastedes overbord, men sydosten stormen tiltog med frost d. 13. februar, og natten stundede til. Troels gentagne forsøg fra land for at komme de skibbrudne til hjælp, lykkedes det først d. 16. om morgenen, da vejret bedredes, og søen blev roligere. Da adskillige bevæbnede både kom til vraget, fandt de tre midshipmen, 26 matroser og marinere samt to kvinder døde. De øvrige, alt 109, blandt hvilke var skibets kommandør, løjtnanten, skibets officianter og ni kvinder, blev ført i land som krigsfanger, og af dem blev 33, som havde lidt mest i frosten, indlagt på sygehus. Efter at disse forfrosne mennesker er kommet lidt til live igen, blev der d. 22. februar afsendt et kontingent af disse 23 mand, og d. 26. følger 21 mand. Derefter var der tilbage: kaptajnen, en løjtnant, en master og en oppasser med kone, som var indkvarteret hos borgerkaptajn hr. Ferslev. Hos købmand Søren Jakobsen (det nuværende Oddevej 38) var der endnu tre mand, og desuden lå der endnu 14 syge hos købmand P. Thomsen Højer, hvis stadsstue er lavet til sygestue, og borgerne har hele tiden gået vagt udenfor. Det var befolkningens ønske, at der udenfor byen var et fangehus og sygestue til større sikkerhed og bekvemmelighed. Denne tragiske hændelse havde sat sit spor i befolkningen, idet den jammer i to døgn med den sydøstlige storm blev ført ind på stranden, uden at nogen har kunnet hjælpe. Derfor var det et gammelt mundheld i befolkningen, når den hule dønning faldt mod land og kunne giv en klagende lyd, så sagde man gerne: det er kanonmajs folk, der råber. Men britterne fortsatte deres jagt på bådene. Således havde købmand Rasmus Bergen en jagt, som var lastet med brænde- vin og stenkul. Den blev jaget, men skipperen Søren Bjelland slap heldigt ind til byen med den. Værre gik det med en båd, som lastet skulle til Fladstrand, den blev jaget af en barkasse, men fiskerne fik tid til at sænke båden, så britterne heller ikke fik den. Den 15. maj var der igen en batalje med britterne, idet en engelsk brig var strandet på Grenen og ved siden af denne en Bremer brig. Britterne søgte at bringe deres skib flot, men de ville også have Bremeren. Ved denne lejlighed tillagde kapt. Westenholtz og hans mandskab sig megen hæder, idet han ikke blot drev mandskabene fra skibene og derved blev herre over dem, men gjorde 10 fanger og erobrede otte kanoner og en del ammunition. På dansk side var ingen sårede, og det er tvivlsomt, om fjenden kunne rose sig af det samme. En dreng, som var tilskuer til bataljen, blev lettere såret.

Litteratur: 1. Chr. Thagaard: Blade af Skagens Historie, 1967 Side 89-90