Maréchal Pelissier - Strandet den 20 november 1874

Om Morgenen den .20. November 1874, da det om Natten havde blæst en N.0. Storm med Snebyger, opdagedes det, at et stort Skib var strandet på Nordøstrevet og stod med Nødflag til. Redningsmandskabet blev strax purret ud og kom snarest muligt tilstede, Båden blev sat ud på Sydsiden af Revet og gik strax ud for at gå tværs over Revet og søge at redde de Skibbrudne. Der var meget høj Sø på Revet tilligemed stærk Strøm, og da Båden kom derud, viste det sig umuligt at komme i Nærheden af Skibet; der blev gjort flere Forsøg, men alle forgæves. Imidlertid var Højens synkefri Redningsbåd blevet tilkaldt; den kom ved Middagstid,, blev dirigeret til Nordsiden for at forsøge derfra, og under Kommando af Jens Rasmussen gik den så ud i den oprørte Sø. Efter flere Timers Arbejde og ved Hjælp af den østgående Strøm lykkedes det dem at komme i Nærheden af det strandede Skib og få Forbindelse med dette, og efter mange Anstrængelser fik de Besætningen fra Vraget ombord i Redningsbåden og kom heldigt i Land om Aftenen. Bjærgningsarbejdet, der havde varet hele Dagen, havde været meget anstrengende og farefuldt for Redningsmandskaberne. Der blev ydet dette en Belønning af 1000 Kr. fra Switzers Bjærgningsentreprise, og også Rederiet påskønnede den udviste kjække Dåd.
Det strandede Skib, der blev Vrag, var »Marechal Pelissier« af København, Kapt. Nielsen.

HEROISK KAMP MOD ELEMENTERNE

Barken, Marechal Pelissier af København strandede d. 20. november 1874 om morgenen kl. 5.00 på nordsiden af Grenen i en snestorm af nordost med en ladning kul fra Hull til hjemstedet med 13 mands besætning. Strandingen observeredes og anmeldtes kl. 7.00, hvorefter mandskab og hesteejere tilsagdes til øjeblikkelig møde ved redningsstationen, hvorfra båden førtes til strandingsstedet ca. 1/2 sømil fra stationen, hvor den var klar til at sætte i søen kl. 9.00. Efter samråd med de mere erfarne af de tilstedeværende bjergere, besluttede man sig til at gå ud fra den sydlige side af Grenen, hvorfra båden udgik kl. 9.30. Da hensigten med at gå ud fra denne side af revet var, at det antoges at være sydlig strøm, ved hjælp af hvilken man lettest kunne nå ud til det strandede skib, der stod ca. 900 fv. fra land. Båden roede langs med revet ud mod sydostkosten, til den kom på tværs af skibet, hvorefter den roede tværs over revet, hvorved båden flere gange fyldtes med vand, så folkene måtte søge mellem revlerne for at lænse den. Ikke desto mindre fortsattes aktionen, og de arbejdede den op imod skibet, så båden kom dette ca. 200 fv. nær, men nu fik den en så voldsom brådsø, at den fyldtes og var nær ved at kæntre, og en del af mandskabet sloges fra årerne. Båden drev nu tilbage, og mandskabet nødtes til at ro ned i læ af Grenen for at få båden pumpet læns og gjort klar igen. Derefter begyndtes igen et stykke længere ude fra land at gå over revet, hvilket imidlertid atter mislykkedes, idet båden atter fyldtes med vand. Efter at have fået båden lænset og mandskabet udhvilet lidt, prøvede man endnu engang nærmere imod land, men atter forgæves. Da mandskabet nu havde været ude i 5 timer, nødtes det til, gennemblødte, udmattede med hænder fyldt med blærer, at gå i land, hvortil de nåede kl. 2 eftermiddag., fuldkommen kraftesløse. Efter at Skagen redningsbåd var gået ud, afsendtes der ilbud til Højen efter den der stationerede redningsbåd, idet det var et stort skib, der var strandet, så redningsbåden ikke kunne indtage hele besætningen. Båden fra Højen kom øjeblikkelig kl. 2 til strandingsstedet, og da Skagen redningsbåden ikke kunne arbejde sig ud til skibet, sendtes telegram til Frederikshavn til bjergningsselskabet , Øresund om at komme for at slæbe båden op til luvart af det strandede skib, men derfra indløb svar, at dampskibet ikke kunne komme før hen under aften, men skulle skibsmandskabet ikke være reddet, skulle der igen telegraferes. Man ville så gå ud og kunne være fremme ved morgenstunden. Højens redningsbåd gik som nævnt ud kl. 2 eftermiddag. på nordsiden af revet, og da vejret nu flovede lidt, lykkedes det den at nå skibet og at hale mandskabet en efter en til sig i skibets redningsbøje, hvorefter de lykkeligt kom i land kl. 5.30 aften. En hård og lang tørn blev dette for Lars Kruse og hans prøvede mandskab, men vejrguderne kan være hårde at kæmpe imod, og det blev jens Rasmussen og hans mand- skab, der bjergede folkene. Opsynsmanden påtaler også ved sin indstilling, at mandskab og hesteejere skal have forhøjet betaling, da det var hans opfattelse, at det ellers ville blive vanskeligt ad frivillighedens vej at få hverken folk eller heste. En sådan affære ordnedes med 50 rd. til 10 mand og 4-5 spand heste med kuske.


Litteratur: 

1. Chr. Thagaard: Blade af Skagens Historie, 1967
    Side 67-68
Top Home - Gå til Forsiden