17 mand er omkommet, og af de reddede er 4 såret deraf en hårdt. Et rædselsfuldt drama er tirsdag eftermiddag ind under aften udspillet i farvandet ud for Skagen. Seks svenske torpedobåde og et af flådens transportskibe "Gundhild" har i den sidste uges tid, med Skagen som basishavn, øvet minestrygning for at rense farvandet for miner, inden Bohuslændernes vintefiskeri skal tage sin begyndelse.
I går blev minestrygningen med herligt solrigt vejr drevet med største energi, og inde fra land kunne man hyppigt iagttage volsomme eksplosioner. Desværre afstedkom en af disse en frygtelig ulykke på en af de svenske rekonoseringsfartøjer, idet transportdamperen "Gundhild" ved 5 tiden sprang i luften. Begivenhederne fandt sted, kl. 16,45 syd for Hertas Flak. 6 kvartmil fra Skagen, og som bemærkedes af enkelte skagboere, observeredes straks af de svenske torpedobåde, der straks ilede til hjælp, og i løbet af kort tid var 9 overlevende, deraf 4 sårede, indbragt til Skagen, hvor de sårede straks kom under lægebehandling. Samtidig indbragtes et lig.
I Skagen var man naturligvis slagen med rædsel, over den store ulykke. Fra alle skibe i Skagen havn, kom alle flag straks på halv, og store menneskeskare samledes på piere og moler, drøftede den grufulde begivenhed. "Gundhild" er sporløst forsvundet, og det siges nu med bestemthed, at 17 mand deriblandt chefen, løjtnant Wahl gik tabt med den, medens 13 mand er bjerget i levende tilstand. Af disse er 3 lettere såret en meget hårdt såret. Såvel hans hovede, som hans bryst og lemmer skal være beskadiget. da den stakkels mand skulle bringes på syghuset kunne han ikke tåle anstalterne, på vognen, og marinesoldaterne, transporterede ham derfor på en båre, den lange vej til østerby, hvor lægeme Anker Winter og Frederiksen var klar at tage ham under behandling. Det i havnen indbragte lig, der allerede til aften lagdes i kiste, var skrækkeligt lemlæstet, bla. var og ben fulstændig sønderslåede.

Den svenske eskadre der har opholdt sig i Skagen i godt en uge, skulle i går efter efter endt dagsværk, havde af1agt et visit i Gøteborg, for senere at tage stade her. Hjemturen blev på ftygteligste måde forhindret.
De omkomne er løjtnant Wahl, koperalerne Johanson og Bohmann, matroserne Sjølander, Forsberg og Carlton.
De værnepligtige er, Anderson, Petterson, Carlson, Bjømlund og Johanson. Fyrbøderne, Anderson og Ahlmann.
De forsvundne lig er, kok Johanson og værnepligtig WaWberg.
De reddede er underofficerene, B. Trosell og I. Berg. Koporalerne, E. Larson, R. Molau, Anderson og Person. Matroser, Jacobsson og Petterson, (såret)
De værnepligtige, Fredborg, Westlund, Ericsson og Ahlstrøm. Ligene er sendt hjem til Gøteborg. Af de 4 på sygehuset indbragte svenske mariner befinder de 3 sig allerede meget vel. Den 4 der var meget ilde tilredt, ventes nu også at komme sig over sine sår.
De 2 til Skagen indbragte lig, der allerede i aftes lagdes i kister, blev i formiddags afsendt fra Skagen. En svensk torpedobåd, skulle bringe dem til Gøteborg, til kisterne var sendt dekorerede palmedekorationer fra officererne og mandskab på de danske orlogsfartøjer i Skagen.
Da torpedobådene langsomt gled ud af havnen, med de 2 kister, stod besætningen på de svenske og danske skibe opstillet på dækket, og alle blottede ærbødigt hovederne. Det var en alvorsfuld og gribende stund. Det minesprængte skib var et gammelt øvelsesskib, der var bygget i 1863, båden var 226 tons, og bevæbnet med 4,5 cm kanon.
På ulykke stedet fandtes efter katastrofen, kun få vragstumper. Skibet tog alt det øvrige med sig i dybet.
Bjergningen af besætningen foregik med den største koldblodighed. Torpedobådene ilede til fra alle sider, de længst bortværende befandt sig kun i en afstand af 1000 meter.
Skibsjollerne sattes, der var mange gode svømmere blandt de nødstedte, en råbte "tag min kammerat før mig". En af cheferne fra torpedobådene sprang i søen, for at redde en hårdt såret, manden havde mistet sit ene ben, inden havnen nåedes døde han.
Man vil sige, at miner oftest ligger meget højt i vandet, og at vandet forgiftes i en vis omkreds, når eksplosionen er sket.
Fra den danske marine blev der ydet al mulig hjælp og bistand, under ledelse af chefen på torpedobåden "Flyvfisken" kaptajn Barfoed, og der blev ligeledes ved f1agning og kranse vist den største deltagelse overfor de hårdt ramte svenske kammerater.

Fremtidige minerne ikke blive desarmeret, men blive nedskudt.
De svenske officer roses som modige og raske sømænd.