Tronsmark skole Periode:  1919-1948
Hirtshalsvej 17, Bindslev Opført: 1919

Tronsmark skole - Kommunal skole 1919-48
Året efter at kommunen havde overtaget friskolen, byggede man den nye Tronsmark skole, en smuk bygning, tegnet af arkitekt Jakobsen, Hjørring, Den kostede 40.000 kroner og blev indviet en formiddag med en tale af skolekommissionens formand, sognepræst J. T. Engberg, Mosbjerg. l den på den tid moderne og rummelige skole arbejdede så den tidligere friskolelærer Fuglebæk som dens første lærer. Han var virksom og afholdt, og i den første tid var skolen søgt af børn fra Bindslev by.
Skoledistriktet var kun halvt så stort som f.eks. Sdr. Bindslev skoles, og da børnetallet af naturlige årsager gik ned, også noget fordi børnene fra Nr. Bindslev blev sendt i deres egen skole, nedlagde sognerådet i 1948 Tronsmark skole, der senere blev solgt til private. De to Tronsmarkskoler tjente befolkningen i 56 år, nemlig i 28 år som friskole og i 28 år som kommuneskole.


Tronsmark skole set fra nord ca. 1930


Jens Peter NielsenLærer ved Tronsmark skole
Jens Peter Nielsen, enelærer 1925-48. Født d. 15. april i Nørup ved Vejle 1892, søn af gårdejer J. C. Nielsen og hustru Mette Marie Jensen, gift 1924 med Ingeborg Thomsen, født i Skibsby, dimitteret fra Nr. Nissum seminarium 1923, 1.10.1924 andenlærer ved Horne skole, 1.12.1925 enelærer Tronsmark. Lærer Nielsen var først kirkesanger, senere organist ved Bindslev kirke. Han var en meget dygtig og energisk lærer, der evnede at få sine elever til virkelig at præstere noget.
Lærer Nielsen kom på ventepenge i fem år og tog i den tid forskellige vikariater, da der kom en tid med mangel på lærere. l 1954 blev han igen fastansat som enelærer i Åsen-Skoven forskoler med bolig i Åsen skole; men døde som før nævnt i 1956 d. 14. januar


Litteratur: 

1. De gamle Skoler - Lokalhistorisk årbog 1982 - Hirtshals Kommune
    Skolerne i Bindslev sogn - af C. Borggård Christoffersen
    Side 39-40


  Top Home - Gå til Forsiden