Restaurant Trekosten Matr. nr: 371a
Vis på kort
Højensvej 4a Opført år: 1808
Filmfoto


I 1974-75 byggede restauratør Erik Christoffersen (Sømærket) en ny restaurant Trekosten i den gamle solnedgangskiosk (Foto: Johs. Bindslev)

Beskrivelse:
I 1801 lod købmand Simon Brøndum opføre en ny gård i Højen. Gården bestod af et ni fags beboelseshus, et 14 fags udhus indrettet til stald, en lade, et pakhus, samt et fem fags hus indrettet til endnu en beboelse. I 1816 blev gården solgt til Ole Trane, der i 1822 sammen med sin hustru Karen Sørensdatter sad på aftægt i gården hos deres søn Thomas Olesen Trane. Samme år var gårdens længer nedrevne af den nedstyrtende Vandflod af Nordsøen og paa en anden Plads hvor ikke før har været Bygget nemlig sydøst for Lars Jørgensen og nu opført«. Udhuset stod genopført med kun seks fag, disse blev i 1847 bortsolgt (se Højensvej 27). Beboelseshuset stod efter flytningen igen med ni fag. Sydsiden samt østgavlen stod i udmuret bindingsværk, resten var opført i fjælleklædt bindingsværk. Taget var dækket med strå og flere Rader Tegl. I 1873 blev husets nordside udvidet med et udskud i fem fag, og i 1875 desuden udvidet mod vest med fem nye fag. Samtidig fik hele nordsiden et udskud. I 1885 blev husets seks vestre fag frasolgt (se Chr. Møllers Vej 4). De tilbageblevne otte fag stod herefter indrettet til beboelse, stald og lade. Ved en taksation i 1898 omtales huset med 10 teglhængte fag, der kun var indrettet til stald og lade. Beboelsen var samme år flyttet til et nyopført teglhængt og grundmuret hus beliggende syd for stald- og ladehuset. Stalden blev i 1930 udvidet med endnu et udskud for hele nordsiden, og det oprindelige udskud blev indlemmet i husdybden. I 1943 blev også det senest opførte udskud indlemmet i husdybden i forbindelse med en ombygning, hvor huset fik nyt tag. Endelig i 1974 blev huset ombygget til sin nuværende skikkelse.

Untitled  

Untitled  

Ejerliste:



1808 - 1816  Købmand Simon Brøndum
1816 - 1822  Fisker og Jordbruger Ole Sørensen Trane
1822 - 1837  Thomas Olesen Thrane
1837 - 1859  Jens Hansen Klarup
1859 -   Fisker Christoffer Sørensen
(1898) -   Avlsbruger Henrik Christoffersen
- 1936  Dommer J. Vogelius
1936 - 1940  Arvinger
1940 - 1974  Strandfoged Christian Christoffersen
1974 - (1981)  Erik, Alice og Henny Christoffersen

Literatur:

1. Huse i Skagen - Bind 1-2 Fredningsstyrelsen 1981-1982
Bind 1 - Højen og Vesterby, Side 60-61


  Top Home - Gå til Forsiden