Skagen banegård
Vis på kort
Sct Laurentii vej 22 Opført år: 1890
Filmfoto


Skagen banegård blev bygget i 1890

Beskrivelse:
Skagensbanens Stationsbygninger er alle opført eller ombygget efter tegninger af arkitekten
Ulrik Plesner

Banen beskrives i den første årsberetning: »Der er anlagt en endestation ved Skagen, en Landstation ved Aalbæk og 4 Vogterhuse forsynede med Ventesale er opført ved Holdepladser med Læssespor. Desuden haves 3 Stoppesteder med Ventesale...« De fire vogterhuse fandtes i Rimmen, Jerup, Hulsig og Højen - de øvrige stoppesteder i Elling, Napstjert og Bunken.


Beskrivelse:
Ved endestationen i Skagen blev opført en hovedbygning efter tegninger udført af arkitekten Thomas Arboe. Bygningen (A), der var 41 alen lang, bestod af et midterparti opført i to etager samt to sidefløje. I nederste etage var indrettet »Banegaard med to Ventesale« - i øverste etage fandtes beboelsen for driftsbestyreren. Desuden fandtes et mindre udhus mod øst (B), indrettet til vaskehus, og et mod vest (C), der senere omtales som »Posthus«. I en 48 alen lang bygning blev indrettet varehus og toldkammerbygning, denne bygning er senere indrettet til beboelse (D).
Den oprindelige lokomotivremise blev nedbrudt i 1926. I 1914 blev arkitekten Ulrik Plesner tilknyttet Skagensbanen, og som sit første arbejde for denne fik han til opgave at udvide hovedbygningen. Dennes husdybde blev øget i hele bygningens længde og mod øst opførtes en mellembygning, således at vaskehuset blev forbundet med hovedbygningen. I 1923 blev denne yderligere udvidet efter Ulrik Plesners tegninger - denne gang mod vest.


Beskrivelse:
Her blev den lille sidebygning (C) ombygget og indrettet til tegnestue og via en mellembygning forbundet med hovedbygningen.
Det var også i 1920'erne, at Ulrik Plesner tegnede de store banebygninger. Først opførtes et maskinværksted (E), der mod syd var sammenbygget med en smedie- og kontorbygning (F) og lokomotivremisen (G). I 1924, hvor banesporet var omlagt til normalsporet bane opførtes et nyt varehus (H).

I 1925 byggedes yderligere en vognremise (I) og endelig i 1929 blev maskinværkstedet udvidet mod nord med en tilbygning 0) samt mod vest. Samtidig opførtes yderligere to motorvognsremiser (K og L).


I 1919 blev Skagen Banegård bygget om


Untitled  

Untitled  

Ejerliste:



1890 -   Skagensbanen
-   Nordjyske Jernbaner A/S

Literatur:

1.
Smalsporsbane til Skagen 1890: Birger Wilcke -
Jernbanehistorisk Årbog 1990 Side 28-35 : ill

2.
Huse i Skagen - Bind 1-2 Fredningsstyrelsen 1981-1982 : ill
Bind 2 - Kappelborg og Østerby, Side 251-255

3.
Skagensbanen gennem 100 år: Ole-Chr M. Plum: København:
Dansk Jernbaneklub 1990 - 124 Sider : ill

4.
Skagensbanen 1890-1990: - redigeret af Aage Jensen -
Skagen - Skagensbanen 1990 - 18 Sider : ill

5
Skagen på Postkort - Skagen Lokalhistoriske Forening 2003
112 sider - ISBN 87-88602-11-7, Side 43-44

6.
Skagen retake - En by i lys 2013
214 sider - ISBN 978-87-982298-4-1, Side 40


  Ny version af Skagen Før og Nu Top Home - Gå til Forsiden