Skagen Savværk
Vis på kort
Savvej
Filmfoto


Skagen Savværk

Beskrivelse:
Jens Kirkedal Jensen fortæller følgende om Savværket:

Jeg er vokset op i rækkehusene ved Lyngvej i 60´erne. Vi var en meget stor børneflok, som legede på markerne på den anden side af jernbanelinien op til savværket. Vi kaldte savværket for kassefabrikken, fordi de lavede fiskekasser af træ. På fabrikken fandt vi løse fiskekassebrædder og søm på jorden. Det var nok til at vi kunne bygge små legehuse på marken. Det kunne vi få hele sommeren til at gå med. Både brædder og søm blev genbrugt mange gange. Efter jul samlede vi alle de juletræer , der var smidt ud og plantede dem mellem husene, så der kom en hel skov ud af det. Nogle gange listede vi os ind på fabrikkens grund for at lege i de store stabler af fiskekasser. Stablerne var store som bjerge for os, og vi kravlede op på toppen af dem og byggede huler deroppe. Tit og ofte blev vi jaget væk af en vi kaldte "kassepedersen". Han har sansynligvis været en formand eller arbejdsleder. Kassepedersen havde en kasket på og røg cigar. Men andre gange fik vi lov til at lege inde på grunden. Om vinteren var der en cementplads, hvor en stor vandpyt var frosset til is. Her kunne vi glide og stå på skøjter. På marken op til fabrikken lå store stabler af afskårne træstammer, der skulle saves op til brædder. Vi kaldte dem for bjælkerne. Vi kravlede rundt på bjælkerne og legede bjergbestigere eller byggede huller med dem. Mellem savværket og den tyske bunker var der en gammel have som vi kaldte "paradiset". Jeg tror haven havde været opdyrket engang, da der groede bærbuske og rabarber. Engang lå der også et lille træhus på toppen af en bakke. Huset legede vi i og bakken brugte vi som kælkebakke. I haven var der også et lille vandhul. Paradiset var et fantastisk sted at lege. Et sted vi holdt meget af. Jeg kan huske at en tysk spejdertrup overnattede der i telt en gang i begyndelsen af 60´erne. Min barndoms kammerater taler stadig om Paradiset som et dejligt sted at leg. Nu er Paradiset jo væk og der ligger vist et øllager, hvor det var engang.


Skagen Savværk er idag nedrevet (Foto: Gunnar Mathiassen)


Skagen Savværk 1974 (Foto: Johs. Bindslev)


Skagen Savværk 1960erne (Foto: Birgit Schaltz)


Skagen Savværk 1960erne (Foto: Birgit Schaltz)


Skagen Savværk 1960erne (Foto: Birgit Schaltz)


Skagen Savværk 1960erne (Foto: Birgit Schaltz)

Beskrivelse:
Til højre ses Skagen Kirke og Vognmand Johs. E. Olesens gård på Buttervej, samt etabliringen af Dr. Alexandrinesvej

Untitled  

Untitled  


  Top Home - Gå til Forsiden