Beskrivelse:
Byfoged Ole Chr. Lund købte omkring 1802 byfoged Chr. August Tetens gård, der bestod af to huse, der beskrives ved den første brandtak-sation i 1801 som følger: »Forhus 17 Fag med Kvist på fire Fag. Eegebindingsværk Murtavl og Teglhængt indrettet til Stuer Kamre og Kjøkken med 7 Kakkelovne« samt »En Tværbygning norden i Gaarden 12 Fag Eegebindingsværk klædt med fiel og tækket med Tegltag paa søndre siide og paa Nordre siide med Straatag til Lade Stald og Vognremise«. Efter at byfoged Lund havde overtaget gården lod han i 1809 opføre endnu et hus, der beskrives ved en taksation i 1809 »En Tværbygning østen i Gaarden ei forhen taxeret og nylig opbygt. 24 Fag hvoraf de 7 er Eegebindingsværk og Mur-tavl, de øvrige 17 Fag eege og furre Bindingsværk beklædt med Fiel og hele huset tækket med Tegl og Straae. De første meldte 12 Fag er indrettet til Værelser og Bryggehus, ialt med 16 Kakkelovne og en Bryggekiedel. De øvrige 12 Fag er indrettet til Kiøretøi Vogne Giæstestald samt Materialehus«. I 1812 blev dette hus udvidet mod nord med syv nye fag, og indrettet til vognremise, der stod opført i fjælleklædt bindingsværk med tegltag. Året før var stalden nord i gården udvidet med tre nye fag til ialt 15 fag. Gården blev efter Lunds død i 1828 overtaget af staten og den benævnes i de følgende taksationer som »Hans Majestæt Kongens Gaard«. I 1830'erne ændres gårdens udseende betydeligt og den takseres flere gange. Det gamle våningshus stod endnu i 1832, men det var meget forfaldent både ud- og indvendig, allerede i 1826 var ni fag nedbrudt. Laden norden i gården var nedrevet og materialerne blev senere anvendt til et 10 fags staldhus, samt sandsynligvis til en tre fags udvidelse mod nord af det østre sidehus, så dette fremstod med 34 fag, da det næste gang takseres i 1833. I 1832 beskrives endnu et hus: »Et Vaaningshus af nyt opført hvor laden før har staaet bestaaende af 14 fag massiv Grundmur med Slyngværk under, tækker med Tegl og indrettet til Værelser Kjøkken, Spisekammer eet. med 2 Skorstene og paa Loftet et lidet Værelse og et lidet Aflukke klædt med Planker, alt endnu ufuld-ført«. Senere samme år stod våningshuset fuldført og indrettet. Muren, som nævnt af massiv grundmur, var »udvendigt malet indvendigt gipset med afstukne Vugge, alle Værelser malede og pannelede«. Baggrunden for det nye våningshus' opførelse findes nærmere belyst i N. J. Israelsens bygningshistoriske undersøgelser vedrørende Overklitfogedboligen. I dette materiale findes en omtale af et brev underskrevet af Rentekammeret den 16. april 1831. Fra brevet citeres: »Efter Kgl. allernaadigste Resolution er indkøbt en Gaard i Skagen med Hauge og Jord, forhen Cancelliraad og Byfoged samt Sandflugtscommissionær Lund tilhørende. Og da den derpaa værende Gamle Bygning befandtes saa aldeles forfalden, at den ikke uden uhensigtsmæssige store omkostninger kan istandsættes er det fundet nødvendigt at en ny Bygning opføres. I saadan Anledning har man ladet sig meddele hosfølgende Tegning og Overslag fra Arkitekt Holgren...« (Arkitekt Georg Nielsen Holgren 1795-1843). Herefter stod huset og gården indtil slutningen af århundredet som bolig for Skagen byfogeder. Disse var fra 1829 til 1845 Georg Bergen (»Byfoged og Byskriver, Vejer og Maaler« og senere også »Sandflugtskommisær«), 1845 til 1855 Niels West Hoffmeyer, 1855 til 1861 Frederik Erichen og fra 1861 til 1892 Johan Frich. Han boede i huset indtil sin død i 1892, hvorefter byfogedembedet flyttede fra stedet og gården blev bolig for overplantør C. F. Dahlerup. Gården blev i 1895 udvidet med en ny vinkelbygning, indrettet til stald, lade og vaskehus. Det østre tværhus beskrives yderligere ved taksationen i 1833. De otte søndre fag stod i udmuret bindingsværk og var indrettet til værelser. Af de resterende 26 fag var yderligere seks fag indrettet til beboelse, og i resten fandtes vejebod, pakrum, vognremiser, fåresti og stald. Ved taksationen i 1857 var de otte søndre fag stadig i udmuret bindingsværk, resten af huset stod fjælle-klædt, dog var hele huset nu teglhængt. Det rummede i en lang årrække vognporte og kontorer for byfogedembedet. I 1892 var huset ifølge Ernst Mentze i dennes bog om P. S. Krøyer »et forfaldent, men idyllisk Hus i Plantagen«. Efter at den sidste byfoged i 1892 havde forladt gården, var overplantør C. F. Dahlerup flyttet ind, og det var ham, der gav tilladelse til, at den østre længe i gården kunne udlejes. Huset blev herefter ombygget efter tegninger af arkitekten Ulrik Plesner til beboelse for maleren P. S. Krøyer. Antagelig i forbindelse med ombygningen blev huset afkortet mod nord til sin nuværende længde på 22 fag. Huset var bolig for P. S. Krøyer indtil dennes død i 1909. »Skagen Museum« blev stiftet i 1908 og museets dengang første spæde samlinger blev ophængt i »Krøyers Hus«, hvor de fra 1911 blev tilgængelige for publikum. Herfra blev de flyttet til den i 1928 nyopførte museumsbygning i Østerby. »Krøyers hus« har herefter stået som museumsbygning og husets indretning og møblering er søgt bevaret.