Holger Drachmann og Soffi
Filmfoto


Holger og Soffi Drachmann i døråbningen til Villa Pax

Beskrivelse:
Holger Drachman, 1846 -1908
Sophie, født Lasson, 1873-1917, Senere gift Drewsen, Drachmann og Roede

Tredje ægteskab indgik Drachmann sent i sit liv, i 1903, med den mange år yngre Soffi Lasson. Soffi var den ene af de berømte Lasson-søstre. En datter af den norske regeringsadvokat Christian Otto Carl Lasson og dennes hustru Alexandra Lasson, som var af russisk fyrsteslægt. Søstrenes mormor var den russiske fyrstinde Anastasia Soltikoff, af tsarslægt, som giftede sig med den norske diplomat Christian von Munthe afmorgenstierne. Soffis to ældre søstre, Oda og Alexandra, gjorde i sin tid skandale ved at gå på Grand Café i Oslo, som medlemmer af de berygtede Kristianiabohemer. De kvinder som ellers kom på Grand var alle prostituerede. Oda giftede sig kort tid efter med Christian Krohg, og Alexandra med Fritz Thaulow, der skulle blive meget berømt i udlandet. Søsteren Bokken, som senere grundlagde det berømte Chat Noir i Oslo, turnerede i Amerika sammen med Holger Drachmann. Det var på denne rejse i året 1899 - 1900 at Drachmann mødte Soffi. Hun boede i Amerika sammen med sin mand, der var norsk ingeniør, men ikke længe efter Drachmanns ankomst. Snart efter var hun gift med Holger Drachmann.


Holger og Soffi Drachmann i Villa Pax

Beskrivelse:
I årene med Drachmann formåede Soffi mere end en gang at gøre skandale. Ægteskabet var stormfuldt . Soffi var charmerende, men fik det ene hysteriske anfald efter det andet og opførte sig utåleligt over for sine omgivelser. Både Drachmann og Soffi måtte ind imellem indlægges på grund af dårlige nerver. For Soffis vedkommende også på grund af nikotin- og narkotikamisbrug. Den stakkels aldrende forfatter flygtede da også jævnligt til vennerne under Soffis udbrud. Blev han væk for længe, satte Soffi sig op på sin velocipede og kørte Skagen rundt på jagt efter sin gamle "Tummel", som hun kaldte ham. Vennerne Henny og Hansi Brodersen boede kun nogle få hundrede meter væk i Det Hvide Hus. Der søgte han ofte tilflugt, ligesom hos borgmesterparret Otto og Alba Schwartz.

Untitled  

Untitled  


Literatur:

1.
Til bords med Skagensmalerne Lena Sewall
Gyldendal, 1. udgave, 1995. 170 sider, illustreret i farver - ISBN 87-00-19234-1
Side 132-133


  Top Home - Gå til Forsiden