Beskrivelse:
I 1899 havde bager Julius Winther til sin gård (Oddevej 5) tilkøbt matr. nr. 134a af Skagen Markjorder, der lå nord for gården. Imidlertid frasolgte han allerede året efter denne matrikel sammen med den længe, der lå nord i hans gård. Længen og matriklen blev købt af slagter Mads Hesselholt, som efter udstykningen bibeholdt længens indretning med beboelse og lade. Samtidigt med købet af matriklen opførte Mads Hesselholt nord for beboelseshuset et nordsyd vendt grundmuret og teglhængt slagtehus, der stod indrettet til stald og slagteri. I dennes hus fik det skrå hjørne en slags pyntemur således at de to hushjørner danner en symmetri omkring indkørslen fra Oddevej til Oddevej 5 E. I slagter Hesselholts gård fandtes uændret beboelse og lade i den tilkøbte længe samt det omtalte slagtehus. Yderligere opførtes i 1917 øst for slagtehuset en øst-vest vendt grundmuret og teglhængt lade med fjælleklædte gavltrekanter
|