Beskrivelse:
I 1809 resolverede Stiftsøvrigheden, at Skagen gamle kirke, der var viet til Sct. Laurentii, skulle nedbrydes på grund af forfald og fare for sammenstyrtning forvoldt af sandflugt og oversvømmelse. I 1770'erne var sandflugten nået frem til kirken, og i de følgende årtier lagde sandet sig højere og højere omkring bygningen. Samtidig var i befolkningen en kamp for og imod kirkens bevarelse. I 1784 blev kirken istandsat, men i 1794 var bygningen atter så brøstfældig, at der var fare ved at afholde gudstjeneste i den. En ny istandsættelse ville koste omkring 200 rigsdaler og tildels være spildt »formedelst Sandflugten er uafladelige. I 1795 blev det bestemt at kirken skulle nedlægges, og i stedet blev det besluttet at udvide kapellet, der lå smidt i Skagen By«. Kirkens midler og inventar skulle overføres til kapellet; dele af bygningen blev bortsolgt ved en auktion, og de indkomne beløb tilfaldt ligeledes kapellet. Dog blev det besluttet at lade kirketårnet blive stående som sømærke. Det blev istandsat i 1805 og overgik i 1816 til Fyrvæsenet. Det blev fredet i 1903. I 1808 fandtes kirken endnu med inventar, men umiddelbart efter skred hvælvingerne sammen, og i 1810 blev også ruinerne bortsolgt. Da kirken og kirkegården således ikke mere kunne anvendes anlagde man i 1809 en ny kirkegård i Skagen. I Højen anlagdes en mindre kirkegård. Her havde i flere århundreder været et lille fjælleklædt bindingsværkskapel, der lejlighedsvis anvendtes; det blev nedbrudt i 1839, medens kirkegården fortsat er i anvendelse.