|
Saxildsgård, Markvej 4
|
|
|
Beskrivelse:
I Skøde- og Panteprotokollen for 1781-1823 findes følgende i et skøde dateret den 31. december 1810: undertegnede Anna Christine Krestensdatter Enke efter afdøde Tolder og Fyhrinspekteur Rasmus Saxild i Skagen tilstaar og Vitterliggjør at have solgt og afhændet fra mig og mine øvrige Arvinger til min kjære Søn Melchior Augustinus Saxild min i Skagen Østerby beliggende af nye opførte Gaard bestaaende af et Vaaningshus 11 Fag Eege og Fyhrbindingsværk med Tegltag indrettet til Stue Kjøkken og Kamre med deriværende 3de Kakkelovne samt 2de Siidehuse nemlig et Østen i Gaarden bestaaende af 12 Fag indrettet til Brygge- og Vognhus ligeledes af Muur og Bindingsværk med Tegltag med 2de Kobberkedler 1 Grube og 1 Bielæggerovn, og et Norden i Gaarden be-staaende af 11 Fag klæd med Fiel og Tæcket med Straa indrettet til Stald og Lade tilligemed 27 Stk mig tilhørende og i Skagen Bys forskellige Marker beliggende Agre alt for den Summa 2000 Rdr. Skønt gården på dene tidspunkt beskrives som nyopført, eksisterer der en brandtaksation fra 1801, der angiver våningshusets længde til otte fag. Af husets tømmernummerering fremgår, at det oprindelige hus netop var af denne længde, og der kan således meget vel være tale om et ældre hus. Det »nyopførte« kan hentyde til en udvidelse af huset og opførelse af nye længer, idet ingen af de i 1801 beskrevne udhuslænger umiddelbart svarer til skødets beskrivelser. Våningshusets længde angives i skødet fra 1810 til 11 fag, men i brandtaksationen fra 1811 og videre frem til 1842 til ti fag. Husets ældste del på otte fag er sandsynligvis udvidet mod øst til ti fag, idet fagene her er opført i samme byggestil, og for dørfagets vedkommende med samme type tømmernummerering, som husets ældste del.
|
Saxildsgård
|
|
|
Beskrivelse:
I 1842 udvides huset med et fag (til gæstekammer) og i 1851 med endnu et ½ fag mod øst, med grundmuret gavl og sydside. Ved den følgende taksation i 1857 opgives længden imidlertid til kun 11 fag - det ½ fag må derfor snarere opfattes som en ombygning af det i 1842 tilkomne fag, der ved grundmuringen af gavlen fik fjernet sin hjørnestolpe. De mange dunkle punkter ved husets bygningshisto-rie ville muligvis kunne oplyses ved en tilbundsgående bygningsarkæologisk undersøgelse. Efter delvise forbedringer med grundmur i sydsiden i 1840'erne og 1850'erne fremstår huset ved taksationen i 1867 med grundmuret sydside samt gavle, nordsiden står uændret i mur og bindingsværk. Først ved denne taksation angives længden til 13 fag, som huset er idag. Udvidelsen svarer sandsynligvis til de to vestligste fag, der har en anden tømmermærkning og byggestil. Huset stod da indrettet med fire stuer, to gæstekamre, loftskammer, folkestue, køkken og spisekammer. Den vestre af disse stuer beskrives af Ole Wivel i hans bog Rejsen til Skagen som en lille sal, hvis grågrønne skabelonmalede bræddevægge har stået uforandret siden 1840'ernee - sandsynligvis har denne stue fungeret som husets vesterstue. Facaden blev i 1915 af arkitekten Ulrik Plesner ombygget og forsynet med hvidkalkede pudsede dekorationer. Sidehuset, der fandtes øst i gården, blev i 1830 udvidet på østsiden med et udskud for de fem sydligste fag. Husets sydgavl blev i 1865 omsat til grundmur, men ellers fremstod huset uændret i mur og bindingsværk. Først ved en taksation i 1927 beskrives det nu som grundmuret. Det var da netop ombygget, hvorefter det stod indrettet til beboelse samt vaskehus, rullestue og brænde- og cyklerum. Det var denne længe, der tidligere rummede bageri med bagerstuer. Husets nordlige del fik i 1967 udskud for østsiden og indrettedes til atelier. (Udskuddet på østsiden af husets sydlige del er idag fire fag langt). Det andet sidehus, der fandtes nord i gården, og som rummede stald og lade, nedbrændte totalt i 1884, og på tomten opførtes en ny 15 fag lang grundmuret og teglhængt bygning, der ligeledes blev indrettet til stald og lade. Denne bygning blev i 1920 nedbrudt og flyttet til Ullerupgård, Markvej 60. Gården har fået sit navn efter Rasmus Saxild og dennes efterkommere, i hvis eje den har været indtil 1959. Rasmus Saxild kom antagelig til Skagen i 1779, hvor han blev ansat som fyrforvalter, en stilling han beklædte - senere som fyrinspektør - indtil sin død i 1809. Desuden blev han i 1787 ansat som told- og konsumtionsforvalter, i 1801 som sandflugtskommissær og endelig i 1802 som postekspeditør. De mange offentlige hverv taget i betragtning, så må han have været en betydelig skikkelse i datidens Skagen. Hans søn, Augustinus Melchior, fortsatte i faderens spor og var i en periode i 1830'erne valgt som eligeret borger, og desuden var han fra 1829 udnævnt til opsynsmand ved Befordringsvæsenet i Skagen. (Om Befordringsvæsenet i Skagen i øvrigt, se C. Klitgaard's bog »Skagen Bys Historiens indtil ca. 1870. Side 485). Det var sønnen Augustinus der for alvor påbegyndte bageriet i gårdens østlænge, hvor man - fortæller Alba Schwartz - kun bagte een gang om ugen. (Østre Strandvej 51). Augustinus Saxilds søn, Lars Johan Saxild, fortsatte bageriet, men blev den sidste bager i gården. Gården og dens folkehold, bageriet og indretning er kort beskrevet i Ole Wivels bog Rejsen til Skagen.
|
