Hotel Mygind
Vis på kort
Centralvej 21, Aalbæk
Filmfoto


Hotel Mygind, Centralvej - Aalbæk

Beskrivelse:
Hotel Mygind i Aalbæk blev bygget omkring år 1900 af P. H. Jacobsen. Han var postbud men kom efter at han ville være Hotelejer. Hans kone Laura, passede også en lille købmandsbutik ved siden af hotellet. Hotelejer Jacobsen var en driftig mand på sin tid. Han tjente mange penge og kunne udvide hotellet flere gange. Blandt andet blev den lange lave tilbygning mod Stationsvej med årene længere og længere.
Ægteparet Jacobsen solgte hotel Mygind i 1940 og byggede i stedet det hus, som i dag er kendt som Dr. Høegs hus på Stationsvej.
Efter at Jakobsen solgte hotellet, har det haft et utal af ejere bl.a Fru Skov. Mange fester er blevet holdt i den store sal, og senere indrettede Jørgen Lyngkilde et meget flot diskotek. Gerda Mose, der ejede ejendommen fra 1981 til 1986, kan berette om en tid med mange private fester og norske turister på endagsbesøg i Aalbæk. De dansede gerne i diskoteket en søndag formiddag. Tøjbutikken Corner åbnede oprindeligt i stueetagen på hjørnet af Stationsvej og Centralvej. (Corner betyder hjørne på engelsk). Gennem 80'eme og begyndelsen af 90'erne var hotellet ejet og forpagter af flere forskellige, indtil det i begyndelsen af 90'erne blev overtaget af Frederikshavneren Jesper Pedersen, der lod Mygind indrette til lejligheder. I dag ejes ejendommen af en gruppe investorer i Jydsk Rådgivningscenter.


Fredag den 28 juli 2000 udbrændte 1 og 2 sal på Hotel Mygind i Aalbæk

Untitled  

Untitled  


  Top Home - Gå til Forsiden