Brøndums gamle kro
|
|
Beskrivelse:
Ved den første brandtaksation i 1801 stod købmand Chresten Degn som ejer af en 4-længet gård, der bestod af et 11 fag langt beboelseshus; nord for dette fandtes et ni fag langt hus indrettet til stald, lade og vognrum og henholdsvis øst og vest i gården fandtes to »knækkedes længer - i østlængen, der var på otte fag, fandtes lade og pakhus og i vestlængen, der var 10 fag lang, var indrettet pakhus. I 1802 blev beboelseshuset nedbrudt og et nyt 14 fag langt hus opførtes istedet. På husets nordside fandtes en kvistudbygning, der var indrettet til værelser. I 1805 er længden af nordlængen 14 fag og i 1806 var østlængen udvidet med to nye fag indrettet til tørverum. Endelig blev beboelseshuset i 1820 udvidet mod øst med et enkelt fag indrettet til bryggers. Herefter skete ingen væsentlige ændringer med gården indtil 1874, hvor den blev hærget af en brand.
Ejeren af gården ved taksationen i 1801, købmand Chresten Degn, havde i 1787 taget borgerskab med ret til at drive handel i almindelighed og havde samme år giftet sig med Maren Andersdatter Brøndum. Ægteskabet var barnløst, men Maren medbragte datteren Ane Kerstine Brøndum født Houmann, fra sit første ægteskab. Ifølge en oversigt over handlende i Skagen i 1828, drev Chresten Degn da handel sammen med sin steddatters mand, skipper og købmand, Anders Eriksen Brøndum, der havde taget borgerskab i 1812 med ret til handel. Af samme oversigt fremgår det desuden, at de to nævnte købmænd sammen med købmand Rasmus Bergen I den alfer østre Ende af Vesterbye var de eneste som driver nogen betydelig Handel. Rasmus Bergen boede i den senere Holsts gård, Søndervej 1 A-C.
|
Efter en brand på Brøndums gæstgivergård den 11 januar 1874
blev denne bygning opført, og størstedelen af den er fortsat
en del af Brøndums Hotel
|
|
Beskrivelse:
Ane Kerstine Brøndum blev enke i 1835, og da stedfaderen C. Degn døde j 1839, arvede hun, der herefter oftest kaldes for madam Brøndum, gården samt Simon Andersens hus (a Havehuset« - se Skagen Museum, Brøndumsvej 3). Sidstnævnte hus var testamenteret Ane Kerstine allerede 1824 af hendes onkel. Hun drev »Kren Degn«'s gamle gård og opførte desuden i 1843 en købmands-og gæstgivergård til sin svigersøn, Rasmus Chr. Holst, der i 1844 tog borgerskab som købmand og gæstgiver. Imidlertid døde han af kolera allerede i 1853, gæstgiveriet fortsatte, men da gården omkring 1868 blev solgt til præstegård, blev gæstgiveriet flynet til »Kren Degn«'s gård. Madam Brøndum havde fortsat købmandshandelen og landbruget med god hjælp af sin søn Erik Andersen Brøndum, der tog borgerskab som købmand i 1844 - samme år som han giftede sig med den navnkundige møllebygger Søren Pedersen Møllers datter, Ane Hedevig. Det nygifte par slog sig herefter ned i Simon Andersens hus. Efter moderens død overtog Erik Brøndum »Kren Degn«'s gård hvortil han flyttede. Imidlertid blev gården hærget af en brand i 1874, og medens en ny gæstgivergård var under opførelse, flyttede han med hele sin husholdning tilbage til Simon Andersens hus, hvor han fik plads til sin købmandshandel, sin private bolig samt gæstgiveriet, hvilket kunne tyde på at sidstnævnte endnu ikke var nogen stor forretning, og at der på dette tidspunkt kun kom få rejsende til byen.
|
Beskrivelse:
Efter branden opførtes et nyt stuehus - 22 fag langt, der stod indrettet til beboelse, gæstgiveri og butik (A). Samtidigt var et nyt 12 fag langt sidehus vesten i gården under opførelse, men dette stod endnu »ufuldført«. Nordlængen (G) stod i 1882 omsat til grundmur med dels stråtag dels tagpaptag. Den var uændret indrener til stald og lade. I 1887 opførtes en ny østlænge (H) i grundmur med tegltag. Ved den første brandtaksation stod den endnu »ufuldført«, men senere samme år omtales indretningen til beboelse og stald. I 1870'erne havde de første kunstnere meldt deres ankomst i Skagen, og snart fulgte flere efter for at opleve dette sted. Med kunstnere øgedes presset på gæstgiveriet op gennem 1880'erne, og det er antagelig een af grundene til, at familien Brøndum besluttede at udvide. På dette tidspunkt havde arkitekten Ulrik Plesner aflagt byen sit første besøg, og han fik til opgave at tegne en udvidelse af gæstgiveriet, der herefter blev »hotel«
I 1892 stod hotellet færdigt efter endt ombygning. Den første ombygning drejede sig om beboelseshuset, hvis østligste del (A) herefter stod i een etage indrettet til beboelse samt butik i østgavlen. (Butikken blev i 1970 ombygget og indrettet til en nu nedlagt marinestue). Husets vestligste del (B) var udvidet og ombygget til to etager, indrettet med bl.a. spisestue i stueetagen, seks værelser på 1. sal og yderligere fire gæsteværelser i loftsetagen. I 1898 stod Ulrik Plesners anden ombygning, gårdens vestlænge (D), færdig og indrettet med ialt 14 hotelværelser.
Det frugtbare samarbejde mellem hotelejer Degn Brøndum og arkitekten Ulrik Plesner fortsane, og i 1909 tegnede Ulrik Plesner endnu en udvidelse af hotellet, idet der ved vestlængens nordgavl tilbyggedes en ny fløj, indrettet til en ny spisesal og værelser. (Denne fløj blev nedbrudt i 1959 efter en omfattende brand, fundamentsresterne er endnu synlige). Ulrik Plesner udførte endnu et arbejde for Degn Brøndum, der i 1918 stod som bygherre for et til hotellet tilhørende anneks, der opførtes ved stranden efter tegninger udført af Ulrik Plesner
I 1932 døde Degn Brøndum efter et langt liv som mæcen for kunsten i Skagen, og i sit testamente overlod han bygningskompleks og anneks med hotel og butik til Skagens Museum, for hvem Ulrik Plesner samme år ansøgte om at måtte udvide hotellet. Man ønskede at opføre en mindre forbindelsesbygning (F) mellem køkkentilbygningen (på den tredie tilbygnings østside) og den gamle stald og ladelænge (nordlængen G), der skulle indrettes til opholdsrum med udskud på begge sider. Desuden tegnede Ulrik Plesner en glasveranda (C), der opførtes ved hotellets hovedindgang i vestgavl. Efter at den tredie tilbygning brændte, er køkkenudbygningen (E) blevet udbygget. Med til Brøndums gæstgivergård hørte også et syv fag langt fjælleklædt bindingsværkshus, der var opført af købmand Chresten Degn i 1825. (Anchersvej 5 - Brøndumsvej 6-8.) Til gæstgivergården hørte yderligere et fem fag langt udhus, der blev tilkøbt omkring 1827. Dette udhus var mod øst tilbygget den eksisterende bebyggelse på matr. nr. 308a - (Lyng Petersvej 4.) Fra udhuset blev to af fagene frasolgt omkring 1847 som beboelse for Lars Pedersens enke, og huset blev efter hendes død overtaget af fattigvæsenet. Hvad der videre skete med de tilbageblevne tre fag vides ikke med sikkerhed. Men alle fem fag forsvandt sandsynligvis i begyndelsen af dette århundrede, hvor den eksisterende bebyggelse opførtes på matr. nr. 306a - der svarer til adressen Lars Kruses Vej 5.
|