Den 9. Oktober 1870 Morgen - Kl. 5½ meldtes. til Formanden, at et Skib var -indstrandet på Grenen mellem Sydøst- og Nordvestrevet. Det blæste da en stærk Storm med Hagelbyger, og der var meget svær Brænding. Redningsmandskabet og Heste tilsagdes og mødte Kl. 6½. og Kl 7½ var man allerede ved Strandingsstedet, hvor Opsynsmanden samtidig indtraf, og Redningsbåden blev uopholidelig sat ud. Det strandede Skib stod på, et meget farligt Sted mellem begge Revene ca. 900 Favne fra Land. Efter megen Anstrengelse og stor Fare, forårsaget ved den ualmindelig høje Sø og svære Storm, kom Båden endelig Skibet nær på ca. 40 Favne, men da tabte 3 af Bådmændene Modet og nægtede at ro over ,den Revle, hvorpå Skibet stod, hvilket var nødvendigt for at komme til det. Uagtet Formanden og de øvrige af Mandskabet opfordrede dem til at vedblive, vægrede de sig stadig. Forsøget måtte således opgives, og Båden blev derfor vendt og roedes tilbage mod Land. På Formandens Forestilling om den Skam, det var for dem at komme tilbage uden at have iværksat Redningsforsøget, lod de 3 Mænd sig bevæge til at vende om, og det forsøgtes at ro ud til Skibet, men efter igen at have fået Båden fyldt med Vand et Par Gange, som dog atter udpumpedes, vægrede de samme Folk sig ved at ro længere og begærede atter at komme i Land, hvorpå Båden påny måtte vende.Da det imidlertid forekom Formanden, at Søen var falden lidt, og han gjorde de 3 Mand opmærksom herpå, blev de atter villige til at ro ud til Skibet, som Båden nu kom 60 Favne nær, men nu var det umuligt at komme til det. Stormasten var falden, og Skibet faldet over på . Styrbordsside, hvorfra Dækslasten, der bestod af Planker, flød i Massevis. Redningsbåden blev nu liggende for Ankerdrægget i over en Time, .ventende at Skibet enten skulde drive længere Sydvest efter eller også gå helt i Stykker og muligt da redde Besætningen fra de drivende Vragstykker. Da dette imidlertid ikke skete, og Dækslasten vedblev at flyde fra Skibet, samt da de tre Mænd nu absolut vilde i Land, blev Drægget halet ind, og Redningsbåden gik til Land, som nåedes Kl. 11½ Em. Straks efter Ankomsten til Land, gik Skibet i Stykker, og Bedningsbåden gik da øjeblikkelig ud igen med det samme Mand- skab, for muligt at redde nogle af Mandskabet fra de omdrivende Vragstykker. De traf først på Kaptajnen, der drev på nogle Planker, og derefter to Mand, der var fastsurrede til Planker, men disse Mænd var aldeles bevidstløse, og Redningsbåden nødsagedes derfor til at gå til Land for disse Mænds Skyld, men såsnart de 3 Mand var overleveret til de på Kysten tilstedeværende, så at de kuiidé blive kørt til Læge, gik Redningsbåden ud igen, og det lykkedes at redde en Mand mere. Foretagendet var i høj Grad farligt og besværligt, da Båden i den ualmindelig høje Sø måtte bane sig Vej til de skibbrudne mellem Planker, Fjæl og Vragstumper, der hvert Øjeblik kunde splintre eller gå gennem Båden. Da hele Mandskabet, der havde arbejdet fra Kl. 7 Morgen til Kl. 3½ Eftm. på Søen, nu var aldeles udmattet, og da ingen af de skibbrudne kunde ses fra Båden, gik denne til Land. - Redningsbåden fra Gl. Skagen, som imidlertid var kommen til Stede, gik ud, da det fra Skagens Fyr blev meldt, at der kunde ses 3 Mand på Boven af Vraget, men det var umuligt at ro Gl. Skagens Båd ud mod den bøje Sø, og det varede heller ikke længe, for også disse 3 Mænd bortskylledes fra Vraget, uden at det var muligt at komme dem til Hjælp. Der havde været ialt 10 Mands Besætning på Skibet, hvoraf 4 omkom. 4 Mand reddedes som anført med Skagens Bedningsbåd, og 2 Mand kom drivende til Land i Skibets Storbåd og reddedes på denne Måde. Det strandede Skib var Batkskibet »Taglioni« af Hamburg, på Rejse fra Wiborg til Hartlepool med Planker. -

Litteratur: 1. Stationen Skagen: Eisenreich, C. P. - Bind 1: Det Nørrejydske Redningsvæsen 1927 Side 145-146