Onsdag den 13. november 1895 meldte Højens Fyr kl. 6 om aftenen, at et dampskib stod strandet en halv kvartmil Øst for fyret og en halv kvartmil vest for stationens bådhus. Vinden var da i sydvest, der var ustadig kuling og byger. Personalet på fyret mente ikke der var behov for redningsbåden, da der ingen søgang var i området. Opsynsmanden, P.K. Nielsen, der også var lokal repræsentant for Svitzers Bjergningsentreprise, tog ud til strandingsstedet. Sammen med et hold bjergere kom han ombord i det strandede skib, dampskibet "Stockholm", ført af kaptajn Rossander på rejse fra Antwerpen til Malmö med stykgods. Besætningen var på 15 mand og 2 kvinder samt en enkelt passager. "Stockholm" var bygget omkring 1870 og vejede 590 tons. Skibet stod på tredie revle cirka 300 favne fra land. Der var ingen sø af betydning, så opsynsmanden resolverede, at man umiddelbart kunne påbegynde arbejdet med at få skibet bragt flot. Skibets mandskab havde da også allerede kastet en del af ladningen overbord.

s/s Stockholm strandet vinteren 1895. Skibet blev senere flotlagt

Imidlertid sprang vinden om i vest og vestnordvest med stiv og stormende kuling. Søen tiltog, så bjergningsbåden blev sendt i land for at alarmere redningsmandskabet. klokken 9 kørte båden fra stationshuset og blev - bemandet med 12 redningsmænd - sat i vandet luvart af det strandede skib. Redningsbåden blev ankret op på styrbords side af "Stockholm". Skibet stod med agterenden ud mod broddet og søen brød på alle revlerne, så der var ingen læ på nogle af siderne. 14 personer, heriblandt de 2 kvinder og 5 bjergere blev taget ombord i redningsbåden, der uden problemer roedes i land. Kort derefter blev resten af besætningen samt politifuldmægtig Meyer og P.K. Nielsen hentet i land på samme måde. Et kvarter over midnat blev redningsbåden' ved hjælp af skråbukkene sat op på vognen og kørt til stationshuset. Redningsaktionen var afblæst. Man havde brugt 2 nødsignalraketter og 1 strandingslys. Under aktionen mistede man 2 årer, et par ankerdræg og noget tovværk.

Udgifterne løb op i 228 kr fordelt således:

Mandskabets dagbetaling 12 mand å 12 kr	144 kr
Opsynsmandens diæter	12 kr
Transport ved 7 par heste a 10 kr	70 kr
Tilsigelse af mandskab og hesteejerne	2 kr

Kaptajnen forklarede senere, at strandingen var sket som følge af fejl gisning og strømsætning. "Stockholm" blev foreløbig overladt til sin egen skæbne, men Svitzers bjergningsdamper "Frederikshavn" lå fra midnat standby ved det havarerede skib, klar til at bjerge fartøj og ladning, når vinden løjede af På grund af den vedvarende vestenstorm trak det ud med at få påbegyndt bjergningen, og om lørdagen den 16. november måtte redningsbåden atter ud til "Stockholm", hvor de ombordværende 6 bjergere og 6 besætningsmedlemmer havde sendt nødblus op. På trods af stormen fik man de følgende dage gang i ]bjergningen og jollerne ilandbragte store partier- hvede, klid og sort uldgarn. Flere gange fyldtes bådene med vand, når de gik over revlerne, men bjergningsmandskabet slap med en våd trøje. Ved middagstid den 20. november lagde søen sig,

og man skibede nu direkte ombord i bjergningsskibet "Skandinavien", der om aftenen kunne gå til Frederikshavn med fuld last. "Stockholm" agterrum havde vand til mellemdækket, og man fik nu en damppumpe ombord til lænsning. Endelig den 28. november blev "Stockholm" bragt flot og bugseret til Frederikshavn, hvorfra det efter en midlertidig reparation fortsatte til Góteborg. En mindre del af skibets ladning blev solgt på en auktion den 5. december. Varerne var mere eller mindre havarerede og bestod af bl.a. manufakturvarer, frugt, vin, træhaner, benediktinerlikører, galanterivarer, parfumer, fotografiglas, soda, konserves, potaske, gulokker, kaffe, olivenolie, hvedeklid og ure. Fra det øjblik, hvor skibene får motorkraft, ændres strandingernes karakter afgørende. Totalforlisene bliver mere sjældne, og i stedet bliver grundstødninger med efterfølgende frihaling det almindelige. Men vi skal dog næsten helt op til vore dage, før strandingerne bliver så få, at man begynder at nedlægge redningsstationerne.

Litteratur: 1. Hans Nielsen, Skagens Museum: Skagen - Mellem de to have, 1997 Eriksbergshallen, 96 sider, illustreret i farver - ISBN: 87-983631-6-6 Side 33-37 2. Chr. Thagaard: Blade af Skagens Historie, 1967 Side 167-168