Skonnertbrig »Salvador« - Strandet den 29 september 1872

Den 29. September 1872 blæste det en meget hård vestlig Storm, og da Opsynsmanden om Morgenen Kl. 4½ kom på Stranden, så, han, at Forstranden oversået med Vragstykker, og ved at undersøge nærmere, så han i Morgen-dæmringen en lille Klynge af Mennesker 150 Favne fra. Land til Tider komme til Syne i den høje Brådsø. Hurtig løb Opsynsmanden hjem og fik ved Ilbud tilkaldt Stationsmandskabet og Ejerne af Transporthestene fra Rannerød, og alle mødte Kl. 6½ om Morgenen. Kl. 6 1/4 gik Redningsbåden fra Land, og efter en lang og overordentlig anstrengende Rotur lykkedes det at komme ud til de skibbrudne. Der fandtes ikke det mindste tilbage af Skibsskroget. Ankrene var faldne ned og, blevet hængende i Vaterstagene, og begge Skibets Master lå flydende, snart over og snart under Vandet, og de skibbrudne, ialt 6 Mand, havde fastsurret sig til den ene Mast. Efter mange Anstrengelser lykkedes det at få Forbindelse med de, skibbrudne, og de kom alle i Redningsbåden, efter at denne flere Gange havde hugget mod Vragdele, som ikke kunde ses, og derved fået en Del Skade, og de landsattes heldig Kl. 8½ Formiddag. Det strandede Skib var Skonnertbriggen »Salvador« af Sandefjord, på Rejse fra Dysart til Helsingør med Kul.


Top Home - Gå til Forsiden