Den 7. December 1893 om Morgenen Kl. 8 strandede på Skagens Rev Barkskibet »Ernst« af Kalmar, på Rejse fra Stockholm til Newcastle med Planker. Strandingen foregik under stærk Regntykning, så at det var umuligt at se den i Land, og,først Kl. 2½, om Eftermiddagen klarede det så meget op, at man fra Skagens Signalstation blev klar over hvor Strandingen var, og der blev.da også øjeblikkelig telegraferet til Redningsstationen om at komme med Hjælp. Det strandede Skib, der stod i en Afstand af ½ Mil fra Land og 1 Mil fra Redningsstationen, var et ældre Fartøj, 37 år gammelt, og 366 Reg. Tons drægtig. Det blev hurtig fyldt med Vand og var ved at ville kæntre, hvorfor Rigningen blev kappet Kl. 9 Formiddag. Skibet huggede sig mere og mere henover Revet, og det skiltes efterhånden ad. Først brækkede Agterskibet bort ved Mesanrøstet og drev bort, og senere blev hele Boven lige til Fokkerøstet slået bort, så at kun den midterste Del af Skibet var tilbage, og på hvilken Besætningen surrede sig fast. Det blæste en hård Storm af SV., og Søen var særdeles oprørt. To Dampskibe kom forbi Vraget og forsøgte at nærme sig dette for at redde Besætningen, men de måtte opgive det på Grund af den høje Sø. Straks da Redningsstationen Skagen var alarmeret, blev Mandskabet kaldt sammen, og i største Hast begav man sig til Redningsbåden på Nordsiden, hvor også Heste til dens Transport var komne til Stede. Efter en Del besvær kom Båden flot, og så hurtigt var det hele da gået, at Klokken ikke var mere end 3½, altså kun en Time efter at Strandingen var bleven bemærket. Da Båden var udenfor Revlerne, blev der sat Sejl, og for den gode Vind lænsedes der østefter mod Strandingsstedet. Da den ankom hertil, var der som foran bemærket kun den midterste Del af Skibet tilbage, og Båden gik da til Ankers i Læ af Vraget, men det var umuligt for den at opnå nogen Forbindelse med dette, da Rigningen, Vragstumper og Planker af Ladningen flød rundt omkring. Ankrene blev derfor lettede igen, og med stor Anstrengelse lykkedes det at ro Båden op til Luvart af Vraget, hvor den påny blev opankret. Ved Hjælp af Liner, der tilkastedes den strandede Besætning, lykkedes det at hale Båden så nær til Vraget, at Besætningen kunde springe ned i Båden, hvilken flere Gange blev fyldt med Vand i den farlige Stilling, hvori den befandt sig. Da hele Besætningen, ialt 10 Mand, lykkelig var kommen i Bedningsbåden, blev dens Ankre lettede, og Sejlene sattes til, men man mærkede snart, at det var umuligt at stoppe den stærke Strøm, hvorfor Sejlene blev bjergede, og man tog til årerne. Dette var derst anstrengende, og 3 Gange måtte der ankres op med Båden for at Mandskabet kunde få Hvil, og da Båden endelig og heldig nåede Land Kl. 7½ om Aftenen, var et Par af Mandskabet så forkomne, at de ikke ved egen Hjælp kunde gå til deres Hjem. Men den strandede Besætning var reddet, hvilket vilde have ,Været en Umulighed, hvis hele Virksomheden ikke var foregået med den skete Hurtighed, idet den ikke vilde have kunnet udholde at tilbringe en Nat på Vraget i det kolde og stormfulde Vejr med Søen stadig brydende over sig. Som Belønning for Udførelsen af dette Redningsforetagende modtog Redningsmandskabet en Ekstrabelønning. -