Inowroclaw - Polsk Fragtskib - Strandet den 25 februar 1988

Inowroclaw - Polsk fragtskib - Strandet på grenen den 25 februar 1988

Fordelt over 15 døgn, har skagboerne i 20 artikler i AVISEN kunnet følge de grundstødte polakkers skæbne. Først var der 32 mand ombord, så gik flere og flere fra borde, og i dag befinder der sig 16 mand på skibet. Heldigvis opstod der aldrig den dramatik, der gør en grundstødning til en farlig stranding. Og først og fremmest blev Grenen og de omkringliggende strande ikke forurenet af olie.
I et dag-til-dag tilbageblik, vil vi fortælle, hvordan situationen med det store fragtskib udviklede sig. Først dog lige det sidst nye: Inowroclaw skal i dag afgå mod Gøteborg, hvor det skal på værft. Dykkerundersøgelser viser, at begge ror er slået af de ligger på Grenen. Desuden er den ene skrue smadret, ligesom skroget er godt gennembulet. Miljøstyrelsens skib »Mette Miljø følger Inowroclaw til Sverige, hvis ikke det blæser op. Polakken bliver bugseret af tre slæbebåde. En foran til at trække, og to til at styre bagved. Af sikkerhedsmæssige grunde skal den have mere vand i ballasttankene. På den måde skulle vi kunne undgå, at olie slipper ud det vil flyde oven på i tankene, siger Mette Miljøs kaptajn Adeltoft. Men inden polakken kom fri torsdag aften, var der en lang »saga« omkring skibet, dets skæbne, og ikke mindst hvad ville der ske?
25. februar: Inowroclaw går på grund ombord er 32 mand. Kystredningstjeneste, flåden i Frederikshavn og miljøskibet »Gunnar Seidenfaden« bliver aktive. Polakkerne afviser dog enhver hjælp også fra bjærgningsselskabet Svitzer, der af sig selv sender et par slæbebåde mod Grenen. Samme dag skriver vi, at polakken er i fare for at blive slået til vrag, da der befinder sig en masse stålskibsvrag i området. De kan, hvis polakken rammer dem, snitte bunden op og forårsage en katastrofe.

26. februar: »Gunnar Seidenfaden« afpatruljerer Grenen, for at se, om polakken lækker olie. Det gør den ikke, og der er ingen fare. Samme dag opstår de første rygter om polske slæbebåde. Samtidig kommer det frem, at polakkerne endeligt har sagt nej til dansk hjælp for at komme fri.
29. februar: Weekenden byder på mange turister på Grenen alle vil de se det over 6.000 brt. store skib på sandrevlen. Vi taler med kaptajnen, der er yderst fåmælt og henviser til sin foresatte på Polish Ocean Lines i Polen. Her oplyser man, at en flydekran og i alt fire slæbebåde skal få Inowroclaw af Grenen. Flydekranen skal lette skibet for en del af lasten. Samme dag udtaler en vred orlogskaptajn fra SOK (Søværnets Operative Kommando), at det er uacceptabelt, at polakkerne vil vente helt til onsdag med at gøre et bjærgningsforsøg.
1. marts: Mange får forstklse for, hvorfor polakken sagde nej til Svitzers hjælp selskabet skulle have over 32 millioner kroner for at få skibet fri. En bjærgningsekspert udtaler til AVISEN, at man godt kan droppe ideen med at losse skibet det giver ikke nok. Mange begynder at tvivle på, om skibet kommer frit. Samme dag fortæher vi om et russisk vrag ved Læsø. Russerne har ladet det ligge i årevis, og farligt og udekorativt er det. Vil det samme ske ved Skagen?
2. marts: Sandsugeren »Sigridur« oplyser, at man godt kan være med til at suge polakken fri. Det er kommet frem, at skibet er sandet halvanden meter til. Senere bliver dette til to og tre meter. Dagen efter fortæller kaptajnen på Sigridur, at den pris på 150.000 kr., som AVISEN oplyste, ikke holder. Man må forhandle sig frem.

3. marts: Som lyn fra en klar himmel begynder polakkerne at sende folk fra borde. AVISEN taler med fem polakker, tre mænd og to kvinder, som har været passagerer ombord. De har end ikke mærket, da skibet gik på grund, og opholdet ombord har også været behageligt. Men de glæder sig til at komme hjem. Senere på dagen, om aftenen, går yderligere ni mand fra borde og er kursen mod Polen denne gang med tog.
4. marts: Er polakkerne en samling spioner, der ligger og suger tophemmelige nyheder ud af radarstationen? NEJ, siger både FET (Forsvarets Efterretnings Tjeneste) og Flyvevåbenet, da AVISEN spørger. De oplysninger de kan få, ved at ligge på Grenen, kan de også få ved at sejle forbi på helt almindelig måde.
Samme dag fortæller vi, at en engelsk og nogle polske eksperter er på vej for at hjælpe Inowroclaw fri. En flåde på fire slæbebåde og flydekranen ligger i Skagen, og venter blot på godt vejr til at gå i gang. Dog er der et problem, som vi også beskriver-. Polakken ligger oven på nogle historiske vrag. Kan de påføre skibet skader, eller omvendt? Det lyder som en henvisning til næste uges episode af Dollars, men problemerne tårner sig efterhånden op for polakkerne på Grenen.
5. marts: Polakkerne må ikke gå i havn i Skagen, skriver vi. Grunden: De er statsskibe og betragtes derfor som marine og krigsfartøjer.

7. marts: Turisterne strømmer til i tusindvis i løbet af weekenden. Turister er så meget sagt, da det drejer sig om nysgerrige, der går og kører ud på Grenen, for ved selvsyn at se polakken. Her om mandagen fortæller vi, at polakken er blevet tømt for størstedelen af sin olie, og nu ikke længere udgør nogen miljøfare. Mange ånder lettet op. Pludselig er mareridtet med en olie indsmurt Grenen forsvundet.
8. marts: Inowroclaw er læk, og pumper i døgndrift. Samtidig opgiver man at bruge flydekranen, da det befrygtes, at den også kan gå på grund. Samme dag tager AVISEN med skibet Skawlink ud til Grenen, for her at forsøge at kommer ombord på Inowroclaw og lave en reportage. Det mislykkes, da bølgegangen forhindrer os i at nå frem. Til gengæld får vores fotograf nogle gode billeder.
9. marts: Pludselig slår vejret over i syd-sydvest, og polakkerne har 24 timer til at få fragtskibet frit. Fra Karup melder man nemlig, at vinden da igen vil skifte. Ombord på skibet siger den engelske bjærgningsekspert. Hvis ikke det lykkes nu, kan skibet blive liggende til hen i april! 10. marts. Vi skriver, at bjærgningsforsøget er mislykkedes. Over telefonen taler vi igen med Burkinhead, der er pessimistisk og mest af alt tænker på at kommer videre til grundstødte skibe i Frankrig og England. Til gengæld kan vi fortæfle, at Sandormen har planer om at køre fra weekenden, ligesom kiosken er ved at åbne. Hvad vi først dagen efter får med er, at Inowroclaw kommer fri klokken 19.00.

11 marts: Fragtskibet er frit. Ved at sætte alle 11.000 HK ind, har de fire slæbebåde fået polakken af Grenen. Forsigtigt slæbes skibet til en position ud for Skagen, hvor det skal undersøges for skader. Dem er der masser af, og skibet må slæbes til Gøteborg.
12. marts: Det er lørdag og noget mangler. Polakken. Nu er der ikke længere den helt store dramatik ved at tage på tur ud på Grenen.
Som fastboende kan vi dog glæde os over, at Grenen nu atter er hvad den bør være en sandrevle. Ikke en parkeringsplads for polakker, der af endnu uviste grunde prøver at skære sig igennem vor danske undergrund.