Dicada S385 - Forlist 1988


Forliser men bliver hævet og solgt til Hirtshals 1988

Skagens Avis 18/5-1988

S.185 Urania - S.385 Dicada Forliser.
To store Skagen-kuttere kom i nat i havsnød. S.385 "Dicada" sank tre sømil vest for Hirtshals, og den fem mand store besætning blev taget ombord på makkeren "Jens Chr. Nordfisk 10 sømil nord for Skagen er det samme ved at gentage sig for S.185 "Urania" hvor besætningen er søgt over i makkeren "Lene Lønsmand" da den store stålkutter har meget stærk slagside og formodes at synke.
Heldigvis kom ingen noget til ved de to dramatiske begivenheder. Vel hjemme igen, fortæller skipperen på S.385 »Dicada«, Jørgen Christensen, at han som den eneste fik våde sokker, da han og hans besætning klokken 00.24 gik fra »Dicada« og over på »Jens Chr. . Nordfisk«.

Last forskød sig
Vi var på vej til Hirtshals for at losse fisk, da lasten fra forreste lastrum forskød sig ind i næste lastrum et bræt brækkede. Gang på gang fik vi dog en slagside til bagbord rettet op igen. Lige så meget, at vi kunne sejle videre. Pludselig fik vi slagside til den anden side, og så gik det stærkt kan du tro. Fortalte Jørgen Christensen i morges fra hjemmet på, Rimmervej 42. Han kan også fortælle, at den 19 år gamle stålkutter på 149 brt. nu ligger på 13 meter vand. Det kan derfor godt være, at hans skibsforsikring vælger at hæve den. Alt dette var dog endnu i morges for meget at tænke på for skipperen, der aldrig Ønskede at opleve noget lig ende igen.

»Urania« synker
For skipper Ole Kristoffersen på S.185 »Urania« kom der klokken seks i morges slagside på hans stålkutter, da han og mandskabet var på vej i havn. Ved halvsyvtiden forlod besætningen kutteren, ved først at springe i vandet og søge op i redningsflåden. Derefter blev de reddet ombord på . makkeren "Lene Lønsmand«.
I formiddags nåede redningsskibet »Nordjylland« : ud til de to kuttere, og selv om redningsmandskabet havde travlt, nåede man at sige til AVISEN, at »Urania« stadig holdt sig flydende, selvom dele af skibet var under vand. Nordjyllands kaptajn forventer dog at "Urania« synker i løbet af dagen. Kun havblik kan redde kutteren, siger han. Og da bølgegangen er høj, forventes Ole Kristoffersens store kutter at synke.
Selv blev Ole Kristoffersen på "Nordjylland« mens resten af hans besætning tog med "Lene Lønsmand" til havnen i Skagen.
En sort nat for fiskerne i Skagen, men også en lykkelig udgang af to forlis, der af endnu ukendte årsager bagte mange fiskeres liv i fare.


Top Home - Gå til Forsiden