Fregatten Cronborg - Strandet den 23. november 1780

Fregatten "Cronborg" ført at kaptajn Henrich Gottlob Ziervogel (1728-1802) afgik fra Københavns red d. 23. november 1780 på vej til Vestindien. Skibet strandede samme dags aften ud for Karred ved hulsig. Sekondløjtnant Carl Frederich Grove (1758-1829) blev tilbage i Skagen i 11 måneder for sammen med en del at besætningen at bjærge, hjemsende og sælge løsøre fra vraget.

Kaptajnen angiver falske blus som årsag til strandingen, men efter Erik Skånbergs undersøgelser tyder alt på, at der var tale om dårligt sømandsskab. Cronborg var en fregat bygget af eg i 1776, 62,5 brt, 40.5 meters længde, 11 meters bredde og en dybdegang på 4,40 - 4,70 meter. Skibets bevæbning bestod af 24 stk. 12 punds og 10 stk. 4 punds kanoner

HISTORIE
Fregatten "Cronborg" lettede anker og satte sejl mod dansk Vestindien fra Kbh.sRed 23. nov. ] 780. Vinden var østlig kuling under hele sejlruten og knap ] 2 timer senere stødte skibet og kom på grund ved Bovrende ud for Hulsig. Følgende er et lille uddrag fra søforhøret året efter i København: "Klokken ] 11½ blev loddet med 22 favne Line, endda fik man ingen Bund Klokken 11½ støder Skibet og kom på Grund, og straks efter at Skibet var stødt, fik man først Skagens Fyr -i sigte N.O. efter gisning i 1.3/4 Miles Afstand. Roret blev ophalet til Luvart for at drive af for Vinden, da Sejlene ikke kunne bruges, efterdi Vinden kom 4 Streger agter ind. Af samme Aarsag skubbede Skibet sig mere og mere op paa Grunden og da der intet Haab var, ved hjælp af Sejlene at faa det af Grunden, blev de opgivne og borttagne" Skibet kastede sig paa Siden Bagbord over og blev stedse ved at hugge. Man gjorde Dækket ryddeligt og forsøgte at faa Fartøjer fra Borde for at bringe varpanker ud, men forgjæves. Efter Klokken 3 om morgenen blev kulingen alt haardere og søen
brækkede hen over Skibet.. Roret blev revet løs og drev bort... Klokken 8 om Morgenen kom 2 Baade fra Land og senere flere og en del af Mandskabet blev reddet ind. Senere tog Brændingen og kulingen til. Man blev ved at skyde Nødskud for at flere Fartøjer ud fra Land, men ingen kunne i det haarde vejr vove sig ud. Klokken 5 om eftermiddagen gik Fokke-Raaen over Bord. Skibet huggede stærkere og stærkere. 4 Pumper kunde nu ikke holdes læns. En 12 Punds Kanon og andet svært Gods blev bragt over til Styrbordsside for at faa Skibet til at krænge til samme Side som vendte mod Land.
Kulingen blev om Eftermiddagen til en stærk Storm og Officererne forlod med det sidste af mandskabet Skibet. Vandet stod da 1 a 2 Fod over Banje Dækket.
Mandskabet blev ved Foranstaltning af den civile øvrighed indqvarteret i en Strækning af 4 til U Miil omkring. Der var bøndervogne
tilførte for i det haarde Vejr og ond Vej at befordre Folkene til deres Qvarterer. Erik Skånberg Skagen.

Cronborgsvej er opkaldt efter denne stranding


Top