Argo - Strandet den 6-7 december 1784
Natten mellem den 6. og 7. december 1784 stødte et tre mastet skib ,Argo" ført af kapt. Freind, i en orkanagtig storm på nordsiden af Grenen. Skibet, der kom fra Memel, var bestemt til Liverpool. Da stormen i forbindelse med snefog umuliggjorde fra land at komme i forbindelse med skibet, kunne dets hjemsted ikke konstateres før om, morgenen d. 8. december. Lasten kunne til dels konstateres af ilanddrevne bjælker, men nogen tid gik, inden man var sikker på, at der stod et skib. Men natten nærmede sig, kulden tiltog, og havet blev mere uroligt. Fra øvrighedens side foranlediges, at både blev bragt tilstede, og 30 rigsdaler blev udsat for den første båd, der kunne komme ud og erkyndige sig om skibets tilstand. Men havet afslog ethvert forsøg, og ingen vidste, om der var folk på vraget eller ej, hvorfor der måtte gøres endnu flere forsøg i en hast, og da der heller ikke på den sydlige side manglede både, blev der hentet en i Vesterby ca. 3/4 mil fra Grenen, og Søren Christensen, skibsbygger, en selskabsformand, påtog sig at føre båden. Båden roedes godt frem, men da man ikke fra båden så godt kunne se brådet på revet, så blev der med hatte fra skibet givet signal om at ændre kursen. Det givne vink fra vragets side øgede bjergernes mod til at anspænde sig ved 'arene for at vinde frem. Båden lagde sig på siden af vraget, og med megen møje fik man 13 englændere ind i båden. Af disse var en del omtrent omkommet af hunger, kulde og elendighed. Styrmanden og 2 matroser var blevet offer for havet, og da båden var landet med de bjergede søfolk, faldt vraget i havet, idet skibet var flækket over på midten. Et lykkeligt tidspunkt, der forvandlede den mørkeste elendighed til sand glæde.


Litteratur: 

1. Chr. Thagaard: Blade af Skagens Historie, 1967
    Side 28-29
Top Home - Gå til Forsiden